Prinsesse Leonor fylder 18 år to uger efter prins Christian: Her er den danske forbindelse
Blot to uger efter prins Christian, kan Spanien tirsdag fejre kongeparrets ældste datter, prinsesse Leonor, der fylder 18-år.
Den danske prins og den spanske prinsesse er født med to ugers mellemrum, og hendes forældre blev gift ugen efter hans.
På mange måder deler de samme skæbne som kommende monarker. Og det er ikke, det eneste, der forbinder prinsesse Leonor og prins Christian.
Det spanske og danske kongehus har nemlig stærke familierelationer.
84-årige Dronning Sofia, der er prinsessens farmor og mor til landets nuværende konge, er svigerinde til dronning Anne-Marie.
Før dronning Sofia giftede sig med kong Juan Carlos i 1962, var hun græsk prinsesse. To år efter Sofia og Juan Carlos giftede hendes lillebror, nu afdøde kong Konstantin, sig med danske Anne-Marie, søster til dronning Margrethe.
Dronning Margrethe og Spaniens dronning Sofia er derfor henholdsvis moster og faster til kong Konstantin og dronning Anne-Maries fem børn, Alexia, Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos.
Man kan derfor sige, at kronprins Frederik ’deler’ fætre og kusiner med kong Felipe.