Umut Sakarya løfter sløret for bryllupsplaner: Det beder han Vild med dans-stjerne om hjælp til
Der var ikke et øje tørt, da kendiskokken Umut Sakarya i sommer gik på knæ for kæresten Johanne Havshøj på Anholt.
Parret har ikke travlt med at fastsætte en dato for brylluppet, men Umut Sakarya kan dog afsløre, at han muligvis henter kyndig hjælp fra en kær ”Vild med dans”-veninde til at holde en særlig bryllupstradition i hævd.
Det skriver B.T.
– Vi beder bare Jenna om at komme og hjælpe, fortæller Umut Sakarya til mediet, da snakken faldt på, hvorvidt han og Johanne var begyndt at øve den klassiske brudevals.
Umut Sakarya og Jenna Bagge dansede nemlig sammen i TV 2-programmet ”Vild med dans” i 2019. Efter syv programmer trak kendiskokken sig dog fra programmet, i kølvandet på alt for mange hadefulde beskeder havde fundet vej til hans indbakke.
Umut Sakarya afslører desuden til mediet, at han ikke har i sinde at stå for den kulinariske oplevelse til brylluppet. Det bliver derimod nogle af kokkens venner, der formodentlig får den tjans.
Selv om den endelige dato ikke er besluttet, så afslører tv-kendissen dog, at parret drømmer om et bryllup i sommeren 2025.
Når den store dag oprinder, så kommer Umut Sakarya da også til at stå knivskarpt. Tidligere på året kunne kendissen nemlig afsløre, at han har tabt sig knap 30 kilo ved at lægge sin livsstil om.
Du kan læse hele artiklen her.