Dronning Margrethe overraskede ved pressemøde i Tivoli: Afslørede sin private fødselsdagsgave til prins Christian
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Dronning Margrethe sprudlede af overskud, da hun onsdag middag deltog i et stort pressemøde om den kommende juleballet "Snedronningen", der har premiere i Tivolis Koncertsal den 30. november.
Undervejs blev dronningen både spurgt til sit arbejde med scenografien og kostumerne til den fortryllende forestilling, og så udtalte hun sig også for første gang om den storslåede fejring af sit barnebarn, prins Christian, søndag den 15. oktober.
Se den søde video med en glædestrålende dronning Margrethe, der afslører sin private fødselsdagsgave fortæller om sit barnebarns store fest øverst i artiklen
Det er tredje gang, at dronning Margrethe i samarbejde med Oh Land, som står for musikken, og Yuri Possokhov, der står for koreografien, samt balletchef i Tivoli Peter Bo Bendixen, sætter forestillingen op.
Snedronningen er en poetisk og musikalsk familieforestilling efter H. C. Andersens eventyr.
I forestillingen medvirker 35 dansere foruden balletbørn fra Tivoli Balletskole og musikere fra Tivoli Copenhagen Phil.