Se det søde klip: Dronning Margrethe kommenterer for første gang på prinsesse Josephines skuespildebut
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
I oktober debuterede kronprinsparrets 12-årige datter, prinsesse Josephine, i Eventyrteatrets opsætning af ”Peter Pan”, der kunne opleves i Glassalen i Tivoli.
En flot debut, som dronning Margrethe smilende kommenterede på, da hun deltog i et pressemøde i netop Tivoli i forbindelse med den kommende juleballet "Snedronningen".
Se det søde klip med dronning Margrethe, der taler om sit barnebarns skuespildebut i toppen af artiklen
Fortryllende juleballet
Pressemødet med dronning Margrethe handlede om den kommende juleballet "Snedronningen", der har premiere i Tivolis Koncertsal den 30. november.
Dronning Margrethe står for scenografien og kostumerne til den fortryllende forestilling med balletchef i Tivoli Peter Bo Bendixen i spidsen, mens popstjernen Oh Land står for musikken og Yuri Possokhov for koreografien.
Snedronningen er en poetisk og musikalsk familieforestilling efter H. C. Andersens eventyr.
I forestillingen medvirker 35 dansere foruden balletbørn fra Tivoli Balletskole og musikere fra Tivoli Copenhagen Phil.