2. nov. 2023
Af Louise Rømer

Christiane Schaumburg-Müller Aaxman i babynavne-dilemma

Christiane Schaumburg-Müller Åxman
Christiane Schaumburg-Müller Åxman
Foto: Dan Mariegaard
Den vordende mor havde egentlig navnet på plads til sin lille pige, men nu er hun kommet i tvivl.

Den 41-årige podcastvært har for længe siden afsløret, at hun sammen med sin mand, Daniel Aaxmann, venter en julebaby.

Kønnet har hun også valgt at dele med offentligheden. Det skete i forbindelse med ELLE Awards i september.

– Det er en julebaby. En lille pige. Ja, det er en pige, kom det dengang fra Christiane.

Men hvad det nye medlem af familien skal hedde, har Christiane og Daniel endnu ikke lagt sig fast på. Det fortæller hun på Instagram.

Her forklarer hun sine mange følgere, at de faktisk havde besluttet sig for et navn, men så skiftede de mening, og nu har Daniel så tilføjet to nye navne til listen – som ifølge Christiane er rigtig gode bud.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-22/_lhl6999_preview_maxwidth_1200_maxheight_1200_ppi_300_quality_100_embedmetadata_true.jpg
Gæster ved ELLE Awards. Christiane Scaumburg-Müller Åxman og Daniel Åxman.
Foto: Lars H.Laursen

Slutteligt opfordrer hun følgerne til at komme med deres forslag – navnet skal dog passe til Isabella, Filippa og Constantin, som er navnene på parrets børn.

I kommentarfeltet vælter det ind med gode bud. Radiovært Sara Bro foreslår, at babyen skal hedde Sara, mens andre hepper på Cornelia, Leonora eller Mercedes (Måske som en sjov hentydning til Christianes karakter i "2900 Happiness")

Du kan se Christianes opslag på Instagram her.

Læs mere om: