Grev Nikolais kæreste giver glamourøst smugkig på parrets liv
Mens vinteren presser sig på i Danmark, nyder grev Nikolai, 24, og hans kæreste, den jævnaldrende Benedikte Thoustrup, de lune temperaturer i Australien, hvor de bor lige nu, mens de læser et semester i Sydney.
Her begyndte de begge på University of Technology den 1. september, og de har fået en god og spændende hverdag på den anden side af jorden.
Kort tid efter parret flyttede til Australien, afslørede greven, at han var kommet i stald hos endnu et modelbureau, nemlig det australske bureau Kult Models.
Siden 2018 har grev Nikolai været i stald hos det danske modelbureau Scoop Models, og februar blev han en del af Elite Models i Paris. I maj var det så modelbureauet Sight Management Studio i Barcelona.
Der er derfor fuld fart på grev Nikolais modelkarriere, og Benedikte Thoustrup, der har sit eget firma, Bénésoie, har også masser at lave.
Glamourøst smugkig
På sin TikTok har Benedikte Thoustrup delt et glamourøst smugkig på parrets liv i Australien.
Her deler Benedikte Thoustrup en video af sig selv og grev Nikolai, der prøver forskelligt tøj, med teksten ”Today’s fitting”.
Se videoen ved at klikke her.
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup studerer begge på Copenhagen Business School, CBS, i Danmark, hvor de er i gang med deres kandidat. Nikolai læser Sales Management, og Benedikte studerer MSC in Economics and Business Administration – Brand and Communications Management.
På University of University of Technology i Sydney læser grev Nikolai bl.a. fagene "Business and social impact" og "Organisational sustainability". Fagene har fokus på, hvordan man skaber en stærk, moderne og bæredygtig virksomhed.