Efter Søren Le Schmidts exit: Det synes Sonny Fredie Pedersen om programmet udfald
Finalen nærmer sig med hastige skridt, og derfor spidser konkurrencen til i ”Vild med dans”.
Dermed er nogle af sæsonens dygtigste par altså også i risiko for at ryge ud af programmet.
Det kom måske også bag på seerne, at det var to topscorere, der endte i omdans. Nemlig Mette Sommer og Morten Kjeldgaard samt Søren Le Schmidt og Mie Moltke.
Det blev desværre Søren Le Schmidt og partneren Mie Moltke, der måtte sande, at ”Vild med dans”-rejsen endte.
Kigger man mod dommerbordet, var det dog et acceptabelt udfald, hvis man spørger Sonny Fredie Pedersen.
- Vi snakker meget om det ude bagved, og indtil videre er vi rimelige enige på mange af posterne, og jeg synes, at udfaldet i aften var ok, fortæller han på BILLED-BLADETs liveudsendelse.
Men han erkender også, at konkurrencen er hård.
Mange af parrene har vist gode takter, og så har der for manges vedkommende været enkelte udfald.
Det er noget, der også har overrasket dommerpanelet.
- Det kommer også lidt bag på os nogle gange, fordi der rent faktisk kan bevæge sig rigtig godt, og så kommer de ind en uge, hvor det ikke var så godt, som vi lige troede. Det er sket med nogle af de forskellige par, men generelt er det et højt niveau, fortæller Sonny Fredie Pedersen.
Når det igen bliver fredag, skal parrene konkurrere indenfor et film-tema.
Her skal der altså kæmpes om en plads i semifinalen.