5. nov. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Barbie-prinsesser med bobler i glassene: Derfor var Emma og Jennifer i pink til party med kronprinsparret

Amanda, Petruska, Jennifer og Emma fra How to Kill a Dog
Amanda, Petruska, Jennifer og Emma fra How to Kill a Dog
Foto: Lars H. Laursen
Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris, og de var til den fornemme prisfest klædt helt i pink. Det var der en særlig årsag til.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik kunne til Kronprinsparrets Priser i Musikhuset Esbjerg blandt andre feste med vinderne af stjernedrysprisen.

How to Kill a Dog med Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen i spidsen, modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris for deres ærlige og nyskabende scenekunst.

Efter showet var slut, og tv-kameraerne var pakket helt væk, var der afslappet champagnefest i Musikhuset, hvor Mary og Frederik virkelig nød at fejre alle vinderne, heriblandt Stjernedrysvinderne Jennifer og Emma samt How to Kill a Dog-producer Amanda Tilia Hamelle og scenograf Petruska Miehe-Renard.

De er vilde med pink

Kvartetten bag How to Kill a Dog var alle klædt i pink kjoler, og det var der en helt særlig årsag til.

Amanda, Petruska, Jennifer og Emma fra How to Kill a Dog
Amanda, Petruska, Jennifer og Emma fra How to Kill a Dog
Foto: Lars H. Laursen

De fire unge kvinder er bare vilde med pink eller lyserød, der for dem er en farve til en ægte eventyrprinsesse.

– Hvorfor ikke lyserød? Vi er prinsesser for en dag. Det er ikke hver dag, man får en pris af the royals. Det er fuldstændig fantastisk, sagde Emma Sehested Høeg på den røde løber.

Læs mere om: