6. nov. 2023
Af Marianne Singer

Spreder magisk stemning: Kronprinsesse Mary i fortryllende dansk festkjole i glitrende perleblonde

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars H.Laursen
Kronprinsesse Mary stråler i en af sine smukkeste festrober, kreeret af danske Lasse Spangenberg, ved aftenens statsbanket på Christiansborg Slot.

Kronprinsesse Mary spreder magisk stemning omkring sig mandag aften ved det store statsbanket i anledning af statsbesøget fra Spanien.

Således stråler hun i en eventyrlig smuk gallakjole af Lasse Spangenberg, som danskerne fik det første gang glimt af i februar sidste år, da hun bar den på et officielt portræt i anledning af sin 50-års fødselsdag.

Glitrende perleblonde

Den er skabt af otte meter glitrende perleblonde med gennemsigtige pailletter, glasperler og lyngfarvede perler indkøbt fra Spanien.

Kjolen er opbygget på mesh besat med gylden fransk blonde, der giver det transparente look, under den gennemgående perleblonde.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-06/_hjp9673.jpeg
Kronprinsparret
Foto: Hanne Juul

Skørtet er A-facon skåret i prinsessesnit og gemmer på 24 meter organza, mens hestehår i bunden af skørtet sørger for at give kjolen vidde.

Kjolen har trekvartærmer og bredt betrukket bælte i livet.

Læs mere om: