Så tætte er kong Felipe og dronning Margrethe: Det kalder han hende
Kongehuset skruer op for festlighederne på denne lettere grå novemberdag, når Spaniens kongepar indleder deres statsbesøg i Danmark.
I eftermiddag lander kong Felipe og dronning Letizia i Københavns Lufthavn, og her vil dronning Margrethe sammen med kronprinsparret og prinsesse Benedikte stå klar til at tage imod dem.
Herefter går turen til Amalienborg, hvor der vil være en officiel modtagelse.
Selv om det vil være nok så formelt, skal man ikke tage fejl af det tætte bånd, som forbinder Spaniens konge og Danmarks dronning.
Især i 2020 da dronning Margrethe fyldte 80 år, blev deres relation tydeliggjort.
Det var under coronapandemien, der satte en stopper for den runde fødselsdag.
I stedet sendte flere kongelige fra hele Europa en fødselsdagshilsen, og her indledte Felipe sin lykønskning på familiær vis.
”Hej tante Daisy,” sagde kong Felipe med et stort smil.
Se de kongeliges fødselsdagshilsen til dronning Margrethe her:
Kong Felipe er langt fra den eneste, som kalder Danmarks dronning for tante Daisy. Familie og venner fra både Danmark og udlandet bruger kælenavnet, når de er private med dronningen.