6. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Bemærkede du detaljen? Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bar deres nye gaver til gallataflet

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary modtog mandag eftermiddag hver en gave fra det spanske kongepar, og til aftenens gallataffel havde de dem på.

Masser af gange har vi set kronprins Frederik i kjole og hvidt, og den Lasse Spangenberg-kjole, som kronprinsesse Mary bar til gallataflet mandag aften, var også genbrug.

Men der var noget ved kronprinsparrets looks, som var helt nyt. Når vi plejer at se dem bære orden, er det nemlig som oftest elefantordenen, men det var ikke tilfældet mandag aften.

Over skulderen havde de i stedet den gave, som de begge modtog tidligere på dagen.

I forbindelse med kong Felipes og dronning Letizias statsbesøg i Danmark dekorerede det spanske kongepar nemlig kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med Storkorset af den fornemme spanske orden Isabella den Katolskes Orden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-06/_han2237-1.jpg
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik iført Storkorset af den fornemme spanske orden Isabella den Katolskes Orden.
Foto: Hanne Juul

Under statsbesøg som dette er der tradition for, at der foregår en ordens- og medaljeudveksling, og mens det danske kronprinspar modtog den fornemme spanske orden, modtog kong Felipe og dronning Letizia til gengæld Elefantordenen, som er Danmarks fornemmeste orden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-06/_hjp9753-1.jpg
Kong Felipe og dronning Letizia bar elefantordenen til gallataflet.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: