Vi sender live: Mary og Frederik taler med Letizia og Felipe om fremtiden
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det har været et par ekstraordinært begivenhedsrige dage, som det spanske kongepar sammen med kronprinsparret og dronning Margrethe har oplevet under statsbesøget i Danmark.
Det hele rundes af i dag, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med kong Felipe og dronning Letizia besøger Dansk Arkitektur Center og deltager i en rundbordssamtale om fremtiden med bæredygtig byudvikling og -planlægning.
Vi sender live klokken 11.00
Inden samtalen om fremtiden med grøn omstilling stiller Mary og Frederik sammen med Letizia og Felipe ifølge planen op til en særlig fotosession.
Vi sender klokken 11.00 live fra Dansk Arkitektur Center, hvor kronprinsparret og kongeparret stiller op til billeder og måske svarer på et enkelt spørgsmål eller to fra de mange danske og spanske journalister.
Onsdag eftermiddag vinker kong Felipe og dronning Letizia farvel til Danmark for denne gang og sætter kurs mod den spanske hovedstad Madrid.
Liveudsendelsen begynder automatisk øverst i artiklen.