Anders og Torben om bil, båd og restaurant: Sådan går det i dag
Seerne har de seneste to tirsdage kunnet glæde sig over at få et indblik i tvillingerne Anders og Torbens liv igen.
I de to nye afsnit er der sket en masse nye ting.
Brødrene har mistet deres bil og må derfor hoppe noget mere på cyklen.
De drømmer om at få en båd, og derfor er de på udkig efter den helt rigtige. Måske endda én de kan rejse til Thailand i.
Og så er der jo restauranten i Thailand, som tvillingerne har investeret i.
De er på jagt efter nye lokaler til restauranten.
Nu sætter Anders og Torben ord på, hvordan det går med netop de tre ting.
Først og fremmest er der drømmen om en båd.
Drømmen lever stadig, men det er ikke endt med et køb.
- Nej, vi har ikke købt en. Ikke endnu, fortæller Torben Petersen til BILLED-BLADET.
- Vi kigger stadig, følger Anders Petersen hurtigt op.
- Vi skal lige finde det den helt rigtige, uddyber Torben.
Til gengæld har de fået et andet transportmiddel. Tvillingerne er nemlig ikke nødsaget til at cykle rundt til alle gøremål mere.
- Vi har fået en anden bil at køre i. Det har været rart, særligt med det vejr der har været på det sidste, fortæller Torben.
Anders og Torben har planer om, at de skal en tur til Thailand i det nye år, når det lige passer ind i kalenderen.
Og der har de igen nye lokaler til restauranten på to do listen.
- Vi har ikke fundet det rigtige lokale endnu. De steder, vi var ude at se, var enten samme størrelse og havde ingen parkeringspladser, eller så var de kæmpestore og havde en masse parkeringspladser. Vi har ikke fundet det rigtige sted endnu, fortæller Anders, som ejer restauranten med sin forlovede Don.