Michael Olesen afslører: Har fået en særlig rolle i Vild med dans udover gæstedommer i kvartfinalen
Udover at skulle sidde på gæstedommerpladsen i ”Vild med dans”-kvartfinalen har Michael Olesen yderligere en stor indflydelse på kvartfinalen fredag 10. november.
Han har nemlig hele ugen været i træningslokalerne på Østerbro for at træne med de fem tilbageværende par.
”Jeg var meget overrasket, men blev også utrolig glad, da jeg modtog et telefonopkald og blev spurgt, om jeg ville være gæstedommer til aftenens program” fortæller han på Instagram.
Michael Olesen har deltaget i 15 sæsoner af programmet. Senest i 2022 med tv-vært Heidi Frederikke Sigdal. I 2021 deltog han ikke, men i 2020 deltog han sammen med Hilda Heick.
Parret nåede langt og røg først ude lige før kvartfinalen
Har trænet alle parrene
Her afslører han desuden, at han hele ugen har trænet med alle parrene.
Han har nemlig fået opgaven at træne dem til den fælles wienervals, de fem par skal danse efter deres individuelle danse.
Til at hjælpe med træningen har han haft Katrine Bonde, der er tidligere professionel ”Vild med dans”-deltager.
”Så det har været en rigtig dejlig uge med alle de skønne og dygtige par som kulminerer i aften på Danmarks fedeste dansegulv.”, fortæller Michael Olesen.
Han glæder sig til at se sine ”elever” på gulvet, når han fredag 10. november sætter sig i panelet ved siden af:
Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen og Marianne Eihilt.
Du kan se hele opslaget her.