11. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Uenighed ved dommerbordet i Vild med dans: Nu forklarer Sonny Fredie Pedersen sit valg

Sonny Fredie Pedersen
Sonny Fredie Pedersen
Foto: Hanne Juul
Efter Fredrik Trudslevs og Jenna Bagges rumba var dommerne ikke enige om, hvad de skulle have i karakter. Nu forklarer Sonny Fredie Pedersens sin beslutning om at give dem sæsonens første 10-tal.

Kvartfinalen af ”Vild med dans” bød på fem fantastiske danse og en fælles wienervals, men det var ikke i alle tilfælde, at dommerne var enige om, hvor godt parrene klarede sig på gulvet.

Den største uenighed opstod efter Fredrik Trudslevs og Jenna Bagges rumba.

Nikolaj Hübbe nøjedes med at give dem 7 i karakter, Anne Laxholm gav dem 8, mens Michael Olesen gav dem 9. Både Sonny Fredie Pedersen og Marianne Eihilt mente dog, at parret fortjente et 10-tal.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-11/_hjp3163.jpg
Fredrik og Jenna i en rumba.
Foto: Hanne Juul

- Da Anne så, jeg skrev et 10-tal ned, kiggede hun på mig og sagde: Nåh!? Jeg fik ikke spurgt hende hvorfor, men de må have kigget på noget andet, sagde Sonny Fredie Pedersen efter showet og uddybede:

- Han lavede også fejl, men det var noget andet, jeg bed mærke i. Det er svært at forklare, men det er noget push and pull og noget tension i kroppen, som han rent dansemæssigt er begyndt at forstå. Det er svært at lære. Han er begyndt at få det nu, og jeg synes, han skulle have et 10-tal.

Sonnys og Mariannes to 10-taller i kvartfinalen var de første i hele sæsonen, og generelt er man som dommer påpasselig med, hvornår man bruger den højeste karakter første gang, siger Sonny.

- Jeg sad og overvejede, om de skulle have 9 eller 10. Men så kiggede jeg ned og så, jeg havde givet Mette og Morten 9, og jeg syntes, Fredrik lavede en flottere performance, og så måtte han have et 10-tal, lød det videre fra Sonny Fredie Pedersen om sin beslutning.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-11/_hjp3203.jpg
Dommerne var ikke enige i deres bedømmelse af Fredriks og Jennas rumba.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: