12. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen, Ulrik Ulriksen

Prins Joachim og prinsesse Marie har købt villa i Danmark: Kendismægler står bag salget

Komtesse Athena, grev Henrik, prinsesse Marie og prins Joachim
Komtesse Athena, grev Henrik, prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Prins Joachim og prinsesse Marie har købt en villa i Vedbæk, og det er ikke hvem som helst, der står bag salget.

Prins Joachim, prinsesse Marie og børnene grev Henrik og komtesse Athena flyttede for et par måneder siden til USA, hvor der venter dem en helt ny tilværelse, men de har bestemt ikke glemt Danmark.

Parret solgte godt nok deres villa i Vedbæk tidligere på året, men nu har de købt en ny bolig i Danmark. Den ligger på Vedbæk Strandvej, og det er ikke hvem som helst, der har solgt boligen til prinsefamilien.

Det er nemlig ejendomsmæglerfirmaet Elbæks, der står bag salget. Elbæks har specialiseret sig i salg af liebhaverejendomme, og det er mæglerparret Lars og Farnaz Elbæk, der driver det.

De er begge kendt fra tv i programmer som ”Vandkant til salg” og ”Fra 1-værelses til strandvejsvilla”.

BB SOLO BB SOLOOPGAVE: VIP-fest Rock The CureSTED: Moltkes palæ.JOURNALIST: Ulrik UlriksenFOTOGRAF: Hanne Juul DATO: 20221116
Lars og Farnaz Elbæk
Foto: Hanne Juul

Prins Joachim og prinsesse Marie har købt villaen på Vedbæk strandvej for 25.625.000 kroner.

Se og Hør var de første til at bringe nyheden om huskøbet, og til BILLED-BLADET kommenteret Kongehuset kommunikationsafdeling hussalget.

- Prins Joachim og prinsesse Marie har solgt deres gamle hus og købt et andet i Københavnsområdet. Huset vil være deres base fremover og i de perioder, familien er hjemme i de kommende år, oplyser kommunikationschef Lene Balleby.

De næste tre år skal prinsefamilien bo i USA, hvor prins Joachim arbejder som forsvarsindustriattaché.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-12/dsc00789.jpg
Prins Joachim og prinsesse Marie har købt denne villa i Vedbæk.
Foto: Elbæks Liebhavermægler

Læs mere om: