Nu sker det: Dagens hovedperson prins Christian ankommer i flot stil med sin far kronprins Frederik til Christiansborg Slot
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Prins Christian, 18, er tirsdag morgen kort efter klokken 9.20 ankommet til Prins Jørgens Gård på Christiansborg Slot sammen med sin far, kronprins Frederik. Her venter der ham en stor og afgørende begivenhed, når han klokken 9.30 skal deltage i sit første Statsrådsmøde og underskrive en erklæring om at ville overholde grundloven. Derefter vil han kunne indsættes som rigsforstander i tilfælde af, at både dronningen og kronprins Frederik er forhindrede i at føre regeringen.
Når prins Christian i overværelse af dronningen, kronprinsen og regeringen har afgivet sin højtidelige erklæring, vil der for første gang i mere end 100 år foreligge en situation, hvor der både er en tronfølger og en myndig tronarving, som vil kunne træde i regentens sted, skriver kongehuset.
Udover prins Christian, når han bliver udnævnt til rigsforstander tirsdag, kan i forvejen kronprinsessen, prinsesse Benedikte og prins Joachim indtræde i funktionen som rigsforstander og dermed varetage opgaverne som statsoverhoved.
Se videoen af kronprinsen og prins Christians ankomst i videoen øverst i artiklen. Eller se billederne herunder: