Dronning Margrethe til festlig dag med Livgarden: Nævnte prins Christian i sin tale til soldaterne
Det er altid en stor glæde for dronning Margrethe at overvære parade ved Den Kongelige Livgarde og overrække ”Dronningens Ur”.
Og sådan var det også i dag på Livgardens Kaserne midt i København.
Dronning Margrethe nævnte prins Christian
Dronningen smilede til de mange gardere, der stod ret foran hende på kasernen.
Majestæten holdt også tale for de mange unge soldater, og dronningen takkede garderne for deres indsats i forbindelse med fejringen af prins Christians 18-års fødselsdag den 15. oktober.
Dronningen takkede desuden Den Kongelige Livgarde for den flotte indsats i forbindelse med det spanske statsbesøg for nylig.
Margrethe glædede en særlig garder
Efter en tjenesteperiode i Livgarden udpeger vagtkompagniet periodens bedste garder.
Ved paraden overrakte dronningen et ur til garderen, som altså blev hædret for at have været en god kammerat og en dygtig soldat.
I år gik det prestigefyldte ur til garder Jonathan Mazanti Andersen.