Sussi fejrede Leos fødselsdag på rørende vis
Sussi fra "Sussi og Leo" mistede sin elskede partner og kollega den 18. februar sidste år efter 50 år sammen.
Men selv om månederne går, så forsvinder savnet og minderne om Leo stadig ikke.
Leo kunne i forgårs have fejret sin 68-års fødselsdag, hvis han stadig var i live – og Sussi havde bestemt ikke glemt sin ægtemands fødselsdag. Hun havde nemlig arrangeret at fejre ham i Leos ånd med en lille komsammen.
Sussi havde inviteret Leos nærmeste familie til hans gravsted, hvor de kunne få "en lille skarp", da de sagde tillykke til den mangeårige musiker.
– Så er vi her for at mindes dig Leo. Du kunne jo godt lide at få en lille skarp, så det gør vi kun for din skyld. Det er jo ikke fordi, at vi selv kan lide det, siger Sussi i videoen med et glimt i øjet.
– Skål, Leo!, siger flokken i kor, hvor de kigger ned på det fine gravsted, hvor et lille fødselsdagsflag også er blevet sat.
Du kan se Sussi rørende fødselsdagshilsen til Leo ved at klikke HER.