Du kan ikke se det med det blotte øje: Sarah Grünewalds kjole gemmer på rørende detalje
Det er en følelsesladet Sarah Grünewald, der denne lørdag aften styrer slagets gang i ”Vild med dans”-semifinalen sammen med sin faste makker, Martin Johannes Larsen.
I aften har hun iklædt sig en smuk kjole, der gemmer på en rørende detalje, der binder en fin sløjfe på hendes ”Vild med dans”-historie.
Det afslører hun i et opslag på Instagram.
I opslaget fortæller tv-værten, at hendes krop er fuld af følelser forud for program 9, der ligeledes er sidste gang, Sarah Grünewald indtager værtsrollen i studiet, da den store finale i næste uge rykker til Forum i Horsens.
Derudover afslører Sarah Grünewald, at den smukke dueblå kjole, hun bærer i aftenens afsnit binder en nostalgisk sløjfe.
Kjolen er nemlig designet af Elsa Adams, der ligeledes var kvinden bag den første kjole, hun nogensinde bar i ”Vild med dans”.
Aftenen vil som altid byde på dejlig dans, men det er ligeledes i aften, at det afsløres, hvilke tre par der går videre i finalen.
Du kan se opslaget her.