18. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Se billedet: Merete Mærkedahl har søde gæster med i Vild med dans-studiet

Merete Mærkedahl. 
Merete Mærkedahl.
Foto: Hanne Juul
Merete Mærkedahl var lørdag tilbage i ”Vild med dans”-studiet, og hun havde taget nogen ganske særlige gæster med sig.

Lørdag aften rullede næstsidste afsnit ”Vild med dans” over fjernsynsskærmen.

Under lørdagens semifinale var den tidligere ”Vild med dans”-vinder, skuespillerinde Merete Mærkedahl, tilbage i studiet som gæstedommer, og hun havde taget to særlige gæster med sig.

Det var i 2020, at Merete Mærkedahl vandt ”Vild med dans” sammen med Thomas Evers Poulsen, der i den nuværende sæson danser med Özlem Cekic.

Merete Mærkedahl gjorde det fremragende ved dommerbordet, hvor hun var ganske enig med de faste dommere i karaktergivningen.

Skuespillerinden var dog ikke taget alene i studiet. Med sig havde Merete Mærkedahl nemlig sin far og lille datter Esther.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-18/merete-maerkedahl-familie-.jpg
Merete Mærkedahls far og lille datter Esther i "Vild med dans"-studiet.
Foto: Hanne Juul

Den tidligere ”Vild med dans”-vinder har børnene Esther og Anker sammen med sin forlovede Anna Windfeld.

Premiere: "Nissebanden i julemandens land" på Bakken.
Merete Mærkedahl sammen med sin familie.
Foto: Mikael Rieck

I aftenens semifinale blev det afsløret, at det er Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, Kasper Fisker og Karina Frimodt samt Fredrik Trudslev og Jenna Bagge, der går videre til den store finale, der bliver afholdt i Forum Horsens, hvor der er plads til 3000 tilskuere.

Læs mere om: