24. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Mette Sommer og Morten Kjeldgaard afslører overraskende detalje om deres freestyle

Morten Kjeldgaard og Mette Sommer.
Morten Kjeldgaard og Mette Sommer.
Foto: Hanne Juul
Influenceren Mette Sommer og partneren Morten Kjeldgaard har fået et helt specielt forhold, som gerne skal skinne igennem i deres freestyle i ”Vild med dans”-finalen.

Mette Sommer og Morten Kjeldgaard skal fredag aften dyste om vindertitlen i ”Vild med dans”, når finalen løber af stablen i Forum Horsens.

De skal lige som de andre to par danse en freestyle, og de håber, at den vil sætte gang i festen.

- Jeg håber, at vi med vores freestyle kan få hele Forum Horsens til at klappe helt vildt. Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at vinde, fastslog Morten Kjeldgaard, da BILLED-BLADET mødte parret efter semifinalen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-20/_hjp6048.jpg
Foto: Hanne Juul

Aldrig uvenner

34-årige Mette Sommer afslørede, at parrets freestyle også kommer til at handle om deres forhold.

- Hvis man skal sætte en historie på vores freestyle, så er det hele vores rejse i ”Vild med dans” nede i træningslokalet, fortalte influenceren og fortsatte:

- Vi har aldrig været uvenner, og jeg har aldrig været træt af Morten. Vi har aldrig gået hinanden på nerverne. Der har bare været smil og lutter gode dage, så det er faktisk vildt ærgerligt, at det snart er slut. Jeg kommer til at shine – bogstaveligt talt.

Et overraskende element

I denne uge deltog Mette Sommer og Morten Kjeldgaard i en chat på TV 2’s hjemmeside, hvor de afslørede flere detaljer om deres freestyle i finalen.

- Vi har faktisk et element med i freestylen, som ikke har noget med dans at gøre, så det håber vi kan give noget ekstra krymmel. Det er et element, vi aldrig ville kunne bruge i en anden dans, så det kommer først i finalen, afslører den professionelle danser og tilføjer:

- I freestylen håber vi på, at overraskelsesmomenten giver et ”gud, kan hun også det”. Og så har Mette været lidt med til at bestemme nogle af de dance moves, vi bruger i freestylen.

38-årige Morten Kjeldgaard er den eneste af de tre professionelle dansere i finalen, som har prøvet at vinde ”Vild med dans”. Det gjorde han i 2016 med bokseren Sarah Mahfoud.

Læs mere om: