21. nov. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Statsbesøg i Storbritannien: Disse vigtige roller havde William og Catherine

Prins William og prinsesse Catherine.
Prins William og prinsesse Catherine.
Foto: James Whatling/MEGA
Prins William og prinsesse Catherine havde vigtige roller, da Sydkoreas præsident ankom i London.

Tirsdag den 21. november ankom Sydkoreas præsident Yoon Suk Yeol i London sammen med sin hustru, Kim Keon Hee. De næste tre dage er parret på statsbesøg i Storbritannien.

Præsidenten og førstedamen blev budt velkommen af kong Charles og dronning Camilla ved en ceremoni i London, men allerede inden mødte de et andet kongeligt par.

Det var nemlig prins William og prinsesse Catherines vigtige opgave at hente det sydkoreanske par på deres hotel i hovedstaden.

Tirsdag formiddag drog William og Catherine derfor fra Buckingham Palace til hotellet for at hilse på Yoon Suk Yeol og Kim Keon Hee.

Sammen tog de videre til Horse Guards Parade, hvor de fik en formel velkomst af kongeparret.

Se alle billederne i artiklen herunder:

Tirsdag aften står det på statsbanket på Buckingham Palace. Det er kong Charles og dronning Camilla, der er værter for den overdådige middag.

Læs mere om: