22. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Kongelig korrespondent: Kong Charles og dronning Camilla ændrer angiveligt på gæstelisten til jul

Kong Charles og dronning Camilla. 
Kong Charles og dronning Camilla.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Charles og dronning Camilla har angiveligt ændret på gæstelisten, når de inviterer til kongelig jul.

Kong Charles og dronning Camilla fører med stor sandsynlighed en gammel familietradition videre, når de i år atter fejrer jul på Sandringham Estate i Norfolk.

Kongeparret skulle dog efter sigende have ændret en del på gæstelisten, hvilket har medført store ændringer.

Det skriver mediet ITV.

Ifølge mediet vil kong Charles og dronning Camilla bevare traditionen med kirke julemorgen i St. Mary Magdalene, hvorefter de vil fejre julen på Sandringham med gæster, der ikke var inviteret, da dronning Elizabeth levede og var vært for arrangementet.

På gæstelisten til juleaften vil flere af dronning Camillas familiemedlemmer angiveligt være tilføjet til listen, hvilket har medført, at man må flytte arrangementet til større lokaler for at imødekomme de mange julegæster.

Om end det ikke er endeligt bekræftet, så har en kilde tæt på kongehuset, ifølge mediet, udtalt, at dronning Camilla blandt andre har inviteret sine børn og børnebørn til juleaften, hvilket ikke tidligere har været kutyme.

Dronning Camilla har to børn og fem børnebørn.

Sidste år kunne kong Charles holde sin første jul som konge, og der valgte han også at føre den gamle familietradition videre og holde jul på Sandringham.

Sandringham er nemlig et sted, der havde stor betydning for dronning Elizabeth. Her holdt hun og prins Philip nemlig juleaften med hele familien fra 1988 til 2019.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: