Dette besynderlige ritual gør Martin Johannes Larsen hver dag med sin kone
Martin Johannes Larsen har i Camilla Kjems nyeste afsnit af "Følg tegnene" afsløret et besynderligt ritual, som indebærer et bæger, seks terninger og én blok.
For når Martin Johannes Larsen og hans hustru, Sara-Lisa Schuster-Rossel, står op om morgenen, så har de en helt fast rutine, som de fleste andre danskere.
De står op, hunden bliver luftet, de giver hunden mad og de laver en kop kaffe hver. Men efter de almindelige morgenpligter, så skal parret spille en omgang yatzi.
Det fortæller Martin Johannes Larsen i podcasten, hvor han fortæller, at parret spiller et spil yatzi hver morgen.
– Min kone og jeg starter altid dagen ud med et spil yatzi. Altså jeg har spillet yatzi inden jeg kom, men jeg tabte, sagde Martin Johannes Larsen, der også fortalte, at der ikke ligger nogen dybere mening bag – andet end blot hyggen.
Martin Johannes Larsen bor med sin kæreste på Frederiksberg i København.