Er det dig? TV 2 søger en pianist – og afslører hvad den skal bruges til
Elsker du at spille klaver?
Det er nemlig et af de vigtigste kriterier for TV 2.
Kanalen søger nemlig med lys og lygte efter en, der kan spille klaver og som gerne vil dele sin kærlighed for instrumentet med de danske seere.
Pianisten skal nemlig bruges til et nyt tv-program, der optages i april og maj 2024.
Det er en programserie, som skal vise, hvordan musik og sang kan glæde, udtrykke følelser, inspirere, helbrede og samle folk. Og det er med klaveret i centrum.
TV 2 meddeler, at det er ligegyldigt i hvilken alder man er, eller om man er til pop eller klassisk. Det vigtigste er, at man gerne vil give et nummer og dele sin glæde for musik med andre.
Der er dog ikke sluppet andre detaljer ud om programmet.
Derfor er det hverken kendt, om der er en vært, hvem det er eller hvornår programmet bliver sendt på kanalen.
TV 2 og produktionsselskabet bag programmet, Strong Productions, har brug for et billede af ansøgeren og gerne en video, hvor vedkommende spiller klaver.
Hvis det er noget for dig, kan du læse mere om ansøgningen her.