Kan du genkende ham? Steinar fra Beck-serien har barberet sit store fuldskæg af
Tilbage i 2016 kunne fans af krimiserien ”Beck” for første gang opleve politimanden Steinar på skærmen.
Han bliver spillet af norske Kristofer Hivju, som i serien særligt er kendt for sit røde fuldskæg.
Nu har den 44-årige ”Beck”-stjerne dog gennemgået en stor forvandling og har fået et helt nyt look.
Kristofer Hivju har nemlig barberet skægget af. Det afslørede han, da han tidligere på året dukkede op til en gallapremiere i Los Angeles.
Her vakte han opsigt med sit næsten glatbarberede look, da han poserede på den røde løber med hustruen Gry Molvær Hivju.
Kan du genkende Steinar uden det store skæg?
Men hvorfor har Kristofer Hivju så fjernet sit berømte fuldskæg? Det kom han med en forklaring på, da han var gæst i det svenske morgenshow ”Nyhetsmorgen”.
- Det var på grund af en ny rolle. Mit udseende følger de roller, jeg spiller. Men grunden til, at jeg havde et skæg i seks år, var, fordi jeg medvirkede i ”Game of Thrones” i seks år, fortalte han.
Før Kristofer Hivju blev kendt som Steinar i ”Beck”-serien, var han allerede berømt for sin rolle som Tormund Giantsbane i den succesfulde HBO-serie ”Game of Thrones” fra 2013-2019.
Skuespiller har siden 2015 været gift med Gry Molvær Hivju, som er instruktør og producer. Sammen har de to døtre, Noor født i 2007 og Sylja født i 2008.
”Beck” sendes onsdag d. 29. december kl. 21.55 på DR1.