2. dec. 2023
Af Majken Munk

Manden bag Onkel Reje: Mads Geertsen gør noget for sin kæreste, der er utraditionelt

Mads Geertsen
Mads Geertsen
Foto: Hanne Juul
Mads Geertsen, som er bedst kendt for figuren Onkel Reje, gør noget for sin kæreste, som skiller sig ud.

Børnefamilier kender ham helt sikkert bedst som tv-figuren Onkel Reje.

Det er også som den noget bramfri tv-personlighed, at han har pyntet et juletræ i den gode sags tjeneste for Ungdommens Røde Kors.

Men manden bag figuren hedder Mads Geertsen.

Når julen står for døren hos ham og hans familie, er der mange traditioner.

Men ifølge ham selv gør han måske noget, der skiller sig ud.

Han køber nemlig ofte noget til sin kæreste Pernille, som er meget personligt.

- Jeg gør måske noget, som for nogen er lidt utraditionelt. Jeg køber tit tøj til min kæreste. Så jeg har købt meget fint tøj til hende, som hun har fået i julegave, som hun også er glad for. Det er til sådan en særlig glæde, fordi det bliver personligt, fortæller han til BILLED-BLADET og uddyber:

- Det man har til fælles, går op i en højere enhed. Det jeg synes er pænt, er også det hun synes er pænt. Så får den lidt ekstra, fordi det skal være en gave. Det er noget ekstra.

Parret har børnene Rita og Ruth sammen, og så har Mads Geertsen også sønnen Jep fra et tidligere forhold.

Mads Geertsen er blandt de 11 kendte danskere, der i år har pyntet et juletræ og fyldt det med gaver til fordel for Ungdommens Røde Kors.

Juletræerne auktioneres væk hos Bruun Rasmussen fra den 1. december, og det vindende bud får juletræet med alt dets indhold.

Pengene fra auktionen går til Ungdommens Røde Kors’ arbejde for udsatte børn og unge, så de også får forsødet juletiden.

Læs mere om: