Kæmpe overraskelse i Tivoli: Dronning Margrethe bakkes op af dronning Anne-Marie og hendes yngste søn
Det var en kæmpe overraskelse, da dronning Anne-Marie torsdag aften ankom til Tivolis Koncertsal sammen med sin yngste søn, prins Philippos, 37.
Mor og søn er klar til at overvære repremieren på juleballetten "Snedronningen", som dronning Margethe har skabt kostumer og scenografi til.
Det er ved at være en fast tradition, at dronning Margrethe er med i en juleforestilling i Tivoli i december, og i år er således ingen undtagelse.
Dronningen er også selv klar til med altid skarpt blik at opleve repremieren torsdag aften.
Det er ikke første gang, at dronning Anne-Marie støtter op om sin søster i Tivoli.
I december 2019 fulgtes hun med blandt andre prinsesse Benedikte til dronning Margrethes store premiere på "Snedronningen".
Senest var dronning Anne-Marie officiel gæst ved prins Christians 18-års gallataffel i oktober.