Derfor er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ikke med til kongelig fødselsdagsfest
Der er lagt op til en festlig eftermiddag på kongeslottet i Oslo fredag eftermiddag.
Her er kong Harald og dronning Sonja værter for en dejlig frokost i anledning af barnebarnet prins Sverre Magnus' 18-års fødselsdag.
Den norske og den danske kongefamilie har et nært bånd, og derfor kan det undre, at der ikke er nogle danske kongelige som f.eks. kronprins Frederik og kronprinsesse Mary med til denne officielle fejring af prins Sverre Magnus.
Det danske kronprinspar var f.eks. med til den officielle fejring af prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag:
En del af forklaringen kan findes i, at kronprins Frederik er fadder til prinsesse Ingrid Alexandra (i selskab med kong Harald, Spaniens kong Felipe, kronprinsesse Victoria, prinsesse Märtha Louise samt Ingrid Alexandras mormor Marit Tjessem).
Derfor har kronprins Frederik eksempelvis også med til Ingrid Alexandras konfirmation i 2019.
Men en anden del af forklaringen kan også findes i Sverre Magnus' placering i arvefølgen til den norske trone.
Der er han pt. nr. 3, efter storesøster prinsesse Ingrid Alexandra og far kronprins Haakon.
Fordi prinsesse Ingrid Alexandra er højere op i arvefølgen, blev der pr. automatik gjort mere ud af den officielle fejring af hendes 18-års fødselsdag, og det betød, at der også deltog mange kongelige fra udlandet.