Janni Rees dyre julebommert: Beløbet er rystende
Det er efterhånden nogle år siden, men Janni Ree husker stadig episoden, hvor hun begik en vaskeægte julebommert, og dermed gik hjerternes fest i møde med færre penge på lommen, end den tidligere ”Forsidefrue” havde forventet.
Det fortæller hun, ifølge HER & NU, til B.T.
– Jeg var til julefrokost på Østerbro og i byen bagefter, og på en eller anden mærkelig måde endte jeg i en taxa i Sverige. Og du må ikke spørge mig hvordan. Det var fuldstændig crazy. Jeg ved ikke, om jeg er faldet i søvn, eller jeg har sagt forkert, men jeg endte i hvert fald i Sverige, så jeg fik en mega regning, fortæller Janni Ree, ifølge mediet, til B.T.
Selv om Janni Ree fortsat husker chokket over pludselig at befinde sig på den anden side af Øresund, så mindes hun ikke det eksakte beløb, der stod på taxametret.
Hun ved dog, at beløbet var så højt, det i sin tid rystede hende.
Janni Ree er gift med Karsten Ree, ligesom hun er aktuel i den nyeste sæson af Kanal 5-programmet ”Stjerner i trøjen”.
Janni Rees ægtemand, Karsten Ree, er bestemt ikke kendt for at lægge fingrene imellem. Han kommer altid med sin ærlige mening, og hvad angår sin hustrus deltagelse i ”Stjerner i trøjen” var den heldigvis positiv.
Janni Ree har nemlig tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at Karsten Ree, der er tidligere militærmand, er stolt af sin hustru, som han synes er sej.
Du kan læse hele artiklen her.