I år er ingen undtagelse: Hjemmelavede pebernødder til hoffet
Der er ikke noget som julegodter, der kan sprede glæde og julestemning i decembermåned.
Sådan er det også i kongehuset.
I løbet af december tæller det danske kongehus ned til juleaften med en digital julekalender, hvor der bag hver låge gemmer sig en lille historie om kongehuset og dets medlemmer.
Den 6. december har kongehuset givet en smugkig ind i Hoffets spisestue i Det Gule Palæ, hvor der bliver bagt pebernødder til den helt store guldmedalje.
Det er palæets kantineleder, som bl.a. er kendt for sine pebernødder, som hvert år spreder juleglæde i hele hoffet, skriver kongehuset i dagens låge.
”I år er ingen undtagelse. Den sædvanlige pebernødskurv besøgte dog denne december også Den Kongelige Livgardes vagtkompagni for at overraske de værnepligtige gardere, som dag og nat står vagt på Amalienborg”, skriver kongehuset på Instagram.
Herunder ses hoffets kantineleder bage de berømte pebernødder og efterfølgende dele dem ud til de værnepligtige gardere.