Peter Malberg var elsket som filmens pudseløjerlige gavtyv: Hans kendte storebror var hans læremester

Denne artikel blev første gang bragt i forbindelse med BILLED-BLADETs nostalgiske julekalender, hvor vi hver dag frem til juleaften pakkede en historie ud fra dansk underholdnings både glamourøse og brogede fortid. Vi dykkede ned i filmklassikerens finurlige detaljer, de glemte skæbner og giver et gensyn med datidens helt store skuespillere.

Som 8-årig sad lille Peter Malberg i Aarhus Teater og overværede sin 14 år ældre storebror, Henrik, debutere i rollen som Skriverhans i ”Eventyr på fodrejsen”.

Han så, hvordan Henrik på scenen stjal den sovende Ejbæks tegnebog, og lille Peter blev forfærdet og råbte spontant ”Gør'et ikke Henrik, det bliver opdaget!”

Ligesom sin storebror var Peter Malberg draget af scenen. Og det blev også senere til en flot filmkarriere, hvor han betog danskerne som den pudseløjerlige onkel Anders i ”Far til fire” og som Poul Reichhardts kække makker i Morten Korch-filmene.

Igennem livet og karrieren havde han en stor støtte i sin storebror, som kærligt tog sig af sin efternøler-lillebror. Og Peter beundrede sin storebror og så ham som sin læremester.

De tog samme vej – dog med et nogle års mellemrum. Begge brødre tog en praktisk uddannelse, inden de gik til scenen. Det var noget at falde tilbage på.

De havde begge oplevet en mor med skrøbeligt helbred, og som i lange perioder var syg. Deres far forsørgede familien som vognmand og ved at køre postbil mellem jyske byer. Det var vigtigt at sønnerne kom godt i vej. Henrik blev maskinist, mens Peter, som ellers gik med drømmen om at begynde på kunstakademiet i København, blev dekorationsmaler på Aarhus Teater. Et job som førte til, at han i 1907 debuterede samme sted som storebror.

Men mens Peter blev lystspillets joviale spirrevip med gummiansigtet, der kunne slå sine folder, gjorde Henriks massive statur og sindige ro ham oplagt til at spille filmens gravalvorlige autoritet.

Det var dog først som 82-årig, at Henrik Malberg for alvor lærte talefilmens kunst. Mens lillebror var velbevandret på det store lærred, var det scenen og et engagement på Det Kongelige Teater, der trak. Indtil han blev kontaktet af dansk films mest betydningsfulde instruktør Carl Th. Dreyer.

Dreyer havde udset sig den uerfarne filmskuespiller – som dog havde medvirket i en håndfuld film – til at spille den vestjyske gårdejer Morten Borgen i ”Ordet” efter Kaj Munks skuespil.

Det er den rolle, Henrik Malberg blev husket for, og han var dybt taknemmelig for instruktøren.

– Når man i så mange år har stået på en kæmpescene, et helt torv, og råbt replikker ud over rampen, må man først lære at dæmpe sig ned og finde en mere stilfærdig form foran kameraet. Og Dreyer lærte mig det. Han er en storslået instruktør – han forlanger meget af én, men han giver også meget, fortalte Henrik Malberg til Ekstra Bladet i 1954.

Trods filmsuccesen var teatret stadig Henrik Malbergs hjemmebane. Og han drømte om at kunne få lov til at stå på scenen på sin 85-års fødselsdag.

Det ønske blev aldrig opfyldt. Kort før sin fødselsdag gik Henrik Malberg bort, efter han var faldet ned fra en stige ved sit sommerhus i Marielyst.

Den stolte storebror nåede dog at se Peter Malberg blev hyldet på Alléscenen efter 50-års tro teatertjeneste. Og sammen tog de et glas sammen i garderoben.

Peter Malberg gik bort som 77-årig i 1965 – syv år efter sin storebror.