Se klippet: Casper Christensen fik ildebefindende under interview med Thomas Blachman
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Der var lavet mad, dækket bord og en hyggelig aften lå i vente for Casper Christensen og Thomas Blachman, da de skulle optage Viaplay-serien "All Exclusive".
Men under middagen måtte Casper Christensen pludseligt trække sig, da han fik store mavesmerter.
– Jeg bliver nødt til at have en pause. Jeg har en ekstrem smerte i maven. Jeg ved ikke, hvad der foregår, fortæller Casper Christensen lavmælt og forlader middagen.
Få sekunder senere får Casper Christensen et akut ildebefindende, hvor han bliver kørt afsted i en ambulance til det nærmeste hospital.
Thomas Blachman havde dog godt bemærket under middagen, at Casper Christensen virkede mere og mere fjern.
– Jeg har lidt den her forfra fornemmelse af en date, der ikke rigtig svinger. Han fader lidt mere ud, og jeg kan mærke, at han ikke rigtig svarer, fortæller Thomas Blachman i klippet.
Casper Christensen blev indlagt med akut brok, som han blev behandlet for på hospitalet.
Afsnittet kan ses på Viaplay og TV3 søndag den 10. december kl. 20.00.