9. dec. 2023
Af Karina Didriksen

En dårlig oplevelse i barndommen fik Johannes Nymark til at droppe julen

Johannes Nymark.
Johannes Nymark.
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Johannes Nymark har ikke altid haft et godt forhold til julen.

Mange danskere har særlige juletraditioner i december, men det gælder ikke for den 37-årige skuespiller Johannes Nymark.

- Jeg er lidt bange for at lægge mig fast på noget. Det er nok også fordi, at da jeg voksede op, der havde vi en bestemt måde, vi holdt jul på i alle årene, fortæller han til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Men på et tidspunkt ændrede det sig, fordi min farmor døde af kræft. Det var hende, som vi altid holdt jul hos.

Derefter begyndte Johannes Nymark at forbinde julen med noget negativt.

- Vi skulle finde ud af, hvad vi så skulle til jul, og det endte med at være noget, der ikke var særligt sjovt i en periode. Der var altid en lidt stresset stemning, hvor man bed lidt af hinanden, erkender han.

Den dårlige oplevelse i barndommen fik skuespilleren til at tage et drastisk valg.

- Så jeg droppede faktisk jul i nogle år. Jeg gad ikke, at det hele skulle være på en bestemt måde, fastslår Johannes Nymark.

I dag er juleglæden vendt tilbage, og det skyldes særligt, at han er far til to dejlige børn, Maggie My og Bob Jones, som han har med Silas Holst og Louise Mahnkopf.

Johannes Nymark medvirker til næste år i Tivolis nye julemusical ”Tinkas Juleeventyr” sammen med en række andre kendte.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-09/_mho0528.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: