Dansk sangstjerne og succesband optrådte til Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufours bryllup
Der blev ikke sparet på noget, da Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour lørdag den 9. december holdt bryllup for familie og venner.
Ægteparret har i løbet af natten og morgenen delt adskillige billeder og videoer fra brylluppet i stories på Instagram.
Her fremgår det, at parret havde hyret flere danske artister til at komme og optræde.
En af dem var sangerinden Lis Sørensen, som gik rundt blandt gæsterne ved bordene og sang sit store hit ”Verden er i farver”.
Senere på aftenen var et dansk succesband med til at sætte gang i festen med flere kendte hits.
Det var den danske percussion-duo Safri Duo, som tilbage i 2001 fik succes med sangen ”Played-A-Live”.
I en video, som Rasmine har delt i en story på Instagram, kan man se, at hun tager sit hvide slør af og vifter med det i luften, imens Safri Duo spiller på trommer lige foran hende og hustruen Cathrine.
- Rasmine og Cathrine, er I klar? Må vi se hænderne oppe, lyder det fra bandet i videoen.
Billeder og videoerne fra de musikalske indslag kan ses ved at klikke her. De ligger i stories på Instagram og forsvinder dermed efter 24 timer.