10. dec. 2023
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Victoria undgår med nød og næppe brud på den kongelige etikette

Kronprinsesse Victoria ved årets nobelfest.
Kronprinsesse Victoria ved årets nobelfest.
Foto: Ritzau/Scanpix
De svenske medier bemærker, at kronprinsesse Victoria kun med nød og næppe undgår at bryde den kongelige etikette ved årets nobelfejring i Stockholm.

Kronprinsesse Victoria ser intet mindre end vidunderlig ud i sin stærke lilla festrobe fra Camilla Thulin ved søndagens nobelfest i Stockholm.

Svensk Damtidning bemærker dog, at kronprinsessen kun med nød og næppe undgår et brud på etiketten iklædt den smukke kjole.

Strategisk placeret

Således er Serafimerordenens lyseblå bånd placeret strategisk på den ene skulderstrop.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-10/20231210-201226-7-5002x6727ma.jpg
Kronprinsesse Victoria ankommer sammen med Nobelprismodtager i Fysik Pierre Agostini.
Foto: Ritzau Scanpix

Dermed undgår hun den kritik, hun fik i 2014, da flere svenske medier påpegede, at kronprinsesse Victoria brød etiketten.

Henover højre skulder bar hun nemlig dengang det lyseblå bånd – på bar hud.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-10/20141210-194526-3-2870x2955ma.jpg
Kronprinsesse Victoria med den røde kjole uden stropper i 2014.
Foto: Scanpix Denmark

Det skulle efter sigende ikke være tilladt, men etiketteeksperten Mats Danielsson kom hende til undsætning i Aftonbladet.

- Jeg kan godt lide, at Victoria tør at udfodre etiketten og vise, at intet falder sammen, bare fordi man ikke gør, som man altid har gjort. Godt gået, Victoria, sagde han.

Undgik det

To år senere, i 2016, havde hun taget højde for det og bar det fornemme bånd henover den ene strop på sin kjole, mens den anden skulder var bar, ligesom ved søndagens nobelfest.

Kronprinsesse Victoria
Efter kritikken i 2014 bar kronprinsesse Victoria to år efter en grå, specialdesignet kreation af bæredygtige materialer skabt af svenske H&M i lækkert jacquardstof med indvævet, gyldent mønster, hvor serafimerordenen sad pænt på den ene strop, og ikke på bar hud.
Foto: Scanpix Denmark

Læs mere om: