Helle Virkners far bar på en hemmelighed: Mange år senere fik hun en opringning, der ændrede alt

I løbet af december bringer vi BILLED-BLADETs nostalgiske julekalender, hvor vi hver dag frem til juleaften pakker en historie ud fra dansk underholdnings både glamourøse og brogede fortid. Vi dykker ned i filmklassikerens finurlige detaljer, de glemte skæbner og giver et gensyn med datidens helt store skuespillere.

Helle Virkners liv var på mange måder ligesom de film og tv-serier, hun medvirkede i, fyldt med lykkelige højdepunkter, sorger, et karismatisk persongalleri og dramatiske sceneskift.

Som voksen medvirkede hun i ”Matador” som Elisabeth Friis, som fru Olsen i ”Huset på Christianshavn”, og hvem kan glemme den bedårende Eva i ”Kispus”. Men allerede som barn blev hun rullet ind i en dramaføljeton, der kom til at præge den lille pige. Og senere i livet fik hun en opringning, der ændrede alt.

Helle Virkner kom til verden i 1925 som Helle Genie Lotinga.

Hendes mor, Ellen Rasmussen, havde mødt hendes far, Moritz Lotinga, ved et stort karneval i København, og de flyttede sammen til en stor villa i Ry nær Skanderborg.

Den charmerende Moritz kom ud af en rig, jødisk slægt. Villaen blev givet i bryllupsgave af hans forældre, og med de luksuriøse rammer fulgte også en kokkepige, stuepige og en chauffør.

Men lykken varede kort. Selv om Helle Virkner senere beskrev sin barndom som god, var den også kaotisk. For da Helle kun var fem år, flyttede hun med sin mor til København. Langt væk fra Moritz, som hun aldrig fik et nært forhold til.

Helt naturligt spurgte Helle, hvorfor hendes mor og far var blevet skilt, og her fik hun bare at vide, at hendes far ”havde travlt”.

Selv om det måske ikke var hele forklaringen, var det nu heller ikke helt forkert.

Senere fandt Helle Virkner ud af, at hendes mor havde fået nok – med god grund. Moritz havde travlt med andre kvinder. Hvilket samtidig betød, at Helle Virkner langt fra var det enebarn, som hun voksede op som.

Skønt hun var det eneste barn i den store villa, havde Helle Virkner halvsøsteren Margit, som var Moritz Lotingas datter fra første ægteskab. Og de fik endnu en halvsøster.

– Mens vi boede i Ry, havde vi en barnepige, der hed Emma. Hun blev mor til endnu en halvsøster, Bitten, berettede Helle Virkner i sine erindringer.

Margit kunne senere afsløre én af deres fars hemmeligheder. Og det var her, Helle Virkner fik det livsændrende opkald.

– Mange år senere blev jeg ringet op af Margit. ”Er du klar over, at vi er én mere?” spurgte hun.

Margit havde fundet ud af, at de havde en søster til. Myrli, som blev født mellem Margit og Helle.

Det kom formentlig ikke som et chok for hende. Taget hendes fars tidligere sidespring i betragtning, var Helle Virkner vant til lidt af hvert. Alligevel fik hun en søster, som hun ikke vidste, hun havde.

Trods sin fars eskapader, der på mange måder kan beskrives som et stort svigt, udlagde Helle Virkner det aldrig sådan. Hun udtrykte dog heller ikke den store kærlighed til ham.

Hun håndterede det som så meget andet i sit liv – med et lyst sind.

Om sit liv sagde hun sidenhen:

– Mit liv har været som blandede bolsjer, sure og søde, men fleste af dem søde.