Fik alle til at spærre øjnene op: Dronningens gardere overrasker i metroen
Metroens passagerer gjorde store øjne, da dronningens gardere forleden steg på.
Forbavselsen blev dog hurtigt forvandlet til smil, da passagerne så, hvad garderne havde i ærmet til det.
Det kan man se på kongehuset Instagram, hvor de har delt øjeblikket som en ‘låge’ i deres julekalender.
Det var Den Kongelige Livgardes tambourkorps, der var på spil, og i klippet ser man, hvordan de pludselig fandt instrumenterne frem og afløste hverdagstrummerum med egentlig trommerum. Og julestemningen spredte sig til tonerne af “Søren Banjomus”.
Tambourkorpset består af professionelle soldater, der alle har aftjent værnepligt i Livgarden.
Når de ikke spiller op i metroen, slår de takterne an til Livgardens marcher gennem de københavnske gader og på Amalienborg. Så hvis man ikke var én af dem, der fik hørt dem i metroen, så er der rig mulighed for det til daglig.