Prins Christian glæder sig: Nyt hus står snart klart
De lokale i Fredensborg har for længst bemærket, at der er gang i den ved kronprinsfamiliens hjem i Kancellihuset ved det lokale slot.
Håndværkere er gennem en periode kommet og gået, og det er blevet bekræftet, at et helt særligt sted ved Kancellihuset er ved at blive sat ekstraordinært flot og tidssvarende i stand.
Og snart ser projektet – et anneks – ud til at stå helt klart til indflytning.
For kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og deres børn har Kancellihuset altid haft en helt særlig betydning.
Det var her, parret sammen skabte deres første faste og helt private base sammen med deres førstefødte prins Christian, som søndag 15. oktober fyldte 18 år.
Prins Christian kan bruge huset
I denne tid sker der virkelig ting og sager ved Kancellihuset, og det må glæde kronprinsparret og også deres børn at se byggeprojektet tage form sådan for alvor.
Annekset kommer til at byde på et enkelt og lyst miljø indenfor, og også udefra ser det hele fint ud.
De lokale i Fredensborg synes i hvert fald, at det ser spændende ud allerede nu.
Til BILLED-BLADET har kongehusets kommunikationsafdeling tidligere bekræftet, at der er tale om istandsættelse af en gammel værkstedsbygning, der fremover skal bruges som anneks.
Hvem der skal bruge det nye anneks, efter det på alle måder bæredygtige byggeprojekt er overstået, er uvist, men det er med stor sandsynlighed prins Christian, som får mest glæde af huset i de første år.