17. dec. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Marie og prins Joachim vækker opsigt i udlandet

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Martin Høien
Der er fin fokus på den danske kongelige familie i udenlandske medier i denne tid. Nu er det prinsesse Marie og prins Joachim, der på bedste vis vækker opsigt.

Der er jul og dansk hygge hjemme hos prinsesse Marie og prins Joachim og deres to børn Athena og Henrik hjemme i Washington D.C. i USA.

Den 16. december kunne man glæde sig over et fint opslag på kongehusets Instagramprofil.

Her var der billeder fra Marie og Joachims amerikanske hjem.

Den digitale julehilsen hjemme fra privaten hos prinseparret har vakt opsigt i Danmark og så sandelig også i udlandet.

Marie og Joachim ser glade ud

Det store britiske medie Hello Magazine er vilde med prinsesse Marie og prins Joachims julehilsen.

Det bemærkes, at familien ser glade ud i luksuriøse omgivelser og med et flot juletræ i stuen, og naturligvis er det også et hit med billedet af prinsesse Marie og den perfekte flæskesteg, hun viser frem.

Endelig nævnes det, at familiehunden Cerise er med på et af billederne fra kongehusets digitale julekalender den 16. december.

Læs mere om: