18. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Nissen Rang fra Valdes Jul: Viste sin lille søn frem på den røde løber

Nissen Rang i "Valdes Jul" på TV 2.
Nissen Rang i "Valdes Jul" på TV 2.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Anders Mossling, der spiller nisse i ”Valdes Jul”, havde sin lille søn med til optagelserne af ”De største øjeblikke”.

I ”Valdes jul” er han kendt som Nissen Rang, men i virkeligheden har skuespilleren bag rollen, Anders Mossling, en anden og mere vigtig rolle.

Den 60-årige svenske stjerne er nemlig far til tre, og han havde et af sine børn med til optagelserne af ”De største øjeblikke” i Operaen.

Anders Mossling ankom på den røde løber med sin lille søn Ingmar på otte år.

Og han er naturligvis stor fan af ”Valdes Jul” på TV 2.

- Ja, jeg ser den, for jeg vidste jo, at far var med i den, sagde en lidt genert Ingmar.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-18/_mho7356.jpg
Anders Mossling med sønnen Ingmar.
Foto: Martin Høien

Anders Mossling gennemgik lidt af en forvandling med skæg, paryk og kostume, da han skulle medvirke i TV 2-julekalenderen.

Han er født i Sverige, men flyttede til Danmark i 90’erne. Han har boet i København i 16 år og er gift med Julia, som er dansker.

Sammen har de tre børn, sønnen Ingmar på otte år og to døtre, Sigga på to et halvt år og Ester på 16.

Gennem sin karriere har Anders Mossling medvirket i flere danske tv-serier, blandt andet ”Sommerdahl”, ”Carmen Curlers” og fjerde sæson af ”Broen” i 2015.

Læs mere om: