Sarah Ferguson overtog dronning Elizabeths hunde: Nu deler hun et bedårende billede af de to corgier
Det er velkendt, at hunden er menneskets bedste ven. Det samme gælder for hertuginde Sarah Ferguson, der blev beriget med nogle nye, bedste venner i forbindelse med dronningen Elizabeths død.
Den tidligere svigerdatter Sarah Ferguson valgte nemlig at adoptere dronningens to hunde, der er af hunderacen corgi, da dronningen gik bort i starten af september 2022.
Den 64-årige hertuginde har nu delt et bedårende foto af de to corgier, Muick og Sandy, der kigger med et længselsfuldt blik efter godbidder.
– De tigger altid om godbidder!, skriver Sarah Ferguson til opslaget, hvor man ikke er i tvivl om, at dronningens hunde lever et fantastisk hundeliv hos Sarah Ferguson.
Sarah Ferguson dannede par med prins Andrew i 10 år fra 1986 til 1996, hvorefter de blev skilt. Sarah Ferguson har efter skilsmissen haft et godt forhold til både dronning Elizabeth og til prins Andrew, som hun har døtrene Beatrice og Eugenie med.