André Rieu ejer et lille slot i Maastricht: Så vildt ser det ud
Den hollandske violinist var omkring fem år, da han begyndte at tage violintimer, og siden har han nærmest ikke sluppet instrumentet.
Også danske fans har fået glæde af stjerneviolinisten, eftersom han har spillet flere koncerter i Danmark med sit store orkester, Johann Strauss Orchestra.
Privat har André Rieu for efterhånden mange år siden erhvervet sig et smukt, lille slot i Maastricht.
Slottet, som kaldes Castle de Torentjes, er fra 1452. Det er bygget i gule sten og ligner noget fra et eventyr. Overalt er der fine detaljer, og flere steder er der dekoreret med guld, snirkler og krummelurer.
Se billederne fra André Rieus smukke Castle de Torentjes i galleriet herunder.
Billederne er fra 2016, 2017 og 2018.
Billeder fra André Rieus smukke Castle de Torentjes
Da BILLED-BLADET besøgte André Rieu i Maastricht i 2018, fortalte den nu 74-årige violinist, at ferie ikke rigtigt er noget, han gør i.
Arbejdet er så stor en del af ham, at han slapper lige så meget af, når han er på arbejde, som hvis han skulle holde fri. Derfor bliver det heller ikke til mange fridage, når han rejser 150 dage om året, fortalte han i 2018.
- Jeg holder ferie tre dage om året, og der tager jeg til Rom med hele familien. Men efter tre dage er jeg altså også klar til at tage tilbage på job! Fortalte André Rieu med et grin til BILLED-BLADET.