Familien i matchende pyjamasser på sødt julebillede: Så store er Michelle Meier-Morsis tvillinger og trillinger nu
Julen står for døren, og hjemme i familien Meier-Morsi betyder det, at julefreden har sænket sig, så godt som det er muligt i år.
Det nemlig blot få dage siden, Michella Meier-Morsi, der er kendt fra DR-programmet ”Tillykke, I skal have trillinger” delte et trist billede på Instagram fra sin sygeseng, da hun er blevet opereret for en cyste i maven.
Til trods for en jul, der bestemt har taget en uventet drejning, så delte kendismoren i går de mest bedårende julebilleder på sin Intagram-profil, hvor hele familien er klædt i ens, ternede pyjamasser.
Man må dog formode, at Michella og Mark Meier-Morsi har haft deres sag for, men ikke desto mindre lykkedes det alligevel at få alle deres fem børn til at sidde stille og smile stort til kameraet.
Til billederne skriver Michella Meier-Morsi, at hun nu er gået på juleferie med familien. De havde dog en del planer for juledagene, som de er blevet nødt til at revurdere efter Michellas operation.
Alligevel er der to ting, der fortsat bliver prioriteret i juleferien – en tur i legeland, ligesom tvillingerne Fillippa og Ophelia skal have nye såkaldte ”Stor pige”-værelse.
Michelle og Mark Meier-Morsi er forældre til tvillingedøtrene Filippa og Ophelia på fem år samt trillingedrengene Charles, Theodor og Gabriel på knap to år.
Du kan se de bedårende julebilleder her.