Andreas Mogensen fejrer jul og nytår ude i rummet: Nu deler han hilsen fra rumstationen
Andreas Mogensen har de seneste måneder befundet sig langt væk fra Danmark.
Astronauten er en del af det team, der netop nu bor på Den Internationale Rumstation. Og det betyder også, at julen ikke bliver som den plejer.
Selv om Andreas Mogensen har travlt med at udføre diverse forsøg, så er der alligevel tid til at fejre højtiden.
Han har delt en julehilsen på Instagram:
- Julehilsner fra Den Internationale Rumstation!
Mens vi kredser højt over Jorden, vil jeg gerne sende varme juleønsker til jer alle nede på Jorden på denne særlige dag. Uanset om I fejrer jul eller blot nyder den festlige stemning, så håber jeg at denne særlige tid bringer jer glæde sammen med jeres familie og venner.
Her på Rumstationen har vi fri den 25. december for at fejre jul, hvor vi deler julemad, slapper af og åbner pakker fra vores familier, der kom med det sidste fragtfartøj. Med sådan en speciel dag på Rumstationen, så ønsker jeg jer en god Jul, skriver han.
Du kan se hele opslaget herunder: