Vigtige dage venter i det nye år: Prins Christian skal sætte kryds ud for et par ekstraordinære datoer
Der venter en festlig dag lige rundt om hjørnet for prins Christian og resten af kronprinsfamilien, der ligesom alle andre danskere sikkert giver den gas nytårsaften.
Og så gælder det ellers bare for prins Christian om at tage en ekstra dyb indånding, før han tager hul på et meget spændende 2024, der byder på lidt af hvert.
Først og fremmest venter store faglige udfordringer med en krævende eksamensperiode i 3. g på Ordrup Gymnasium, hvorfra prins Christian glæder sig til at blive student i juni.
Prins Christian står foran vigtig tid
Prins Christian har sikkert allerede noteret sig et par meget vigtige datoer i det nye år.
Mon ikke prinsen har sat kryds ud for datoen onsdag den 22. maj, der er 3. g’s sidste skoledag med offentliggørelse af eksamensplanen – herefter er der altså eksamen fra den 23. maj.
Og så er der helt sikkert også et kæmpe kryds ud for fredag den 28. juni, som byder på dimission, hvorefter der bliver skruet op for årets helt store private ungdomsfest.
Inden det for alvor går løs med studentereksamen, kan prins Christian glæde sig til vinterferie, hvilket betyder, at der er pause fra undervisning fra mandag den 10. februar til fredag den 14. februar.
Måske er der lidt afslapning med skiferie på programmet i den uge.