Den yndigste lille pige med mørkt hår: Se Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans nyfødte datter
41-årige Christiane Schaumburg-Müller Aaxman fik en tidlig julegave, da hun tirsdag den 19. december fødte en lille pige.
Dermed blev hun og ægtemanden Daniel Aaxman forældre til deres første fælles barn.
- At være blevet mor til dette lille julemirakel er en sand gave fra himlen, og jeg er dybt taknemmelig, siger en lykkelig Christiane til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Det er magisk og så rørende og smukt på samme tid. Denne jul glemmer jeg aldrig.
Datteren har fået det særprægede navn Ludovika Noël og er den yndigste lille pige med helt mørkt hår.
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe dette søde billede af Christianes nyfødte datter.
Her ses Christiane med lille Ludovika Noël i armene få dage efter, hun havde født.
Den tidligere ”Vild med dans”-vært har i forvejen sønnen Constantin på syv år, mens Daniel har to børn fra et tidligere forhold.