Prinsesse Benedikte ser frem til særlig kongelig fest i 2024: Jeg vil nyde det
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Der er meget at glæde sig til i 2024 for den kongelige familie, der allerede 1. januar skal til Nytårstaffel og -kur i Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
Husk at du kan se med, når vi den 1. januar fra klokken 19.00 sender live fra gæsternes og den kongelige families ankomst til den festlige aften i Amalienborg-palæet.
Prinsesse Benedikte er med til begivenheden på Amalienborg mandag aften, og i det hele taget er der meget festligt at se frem til i 2024.
Prinsesse Benedikte skal fejres af familie og venner
Prinsesse Benedikte fylder 80 år den 29. april, og det bliver fejret på fornem vis med kæmpe fest.
Vi talte for nylig med prinsesse Benedikte om den store 80-års dag den 29. april.
– Jeg kan ikke helt forstå, at jeg er nået den alder, for engang synes jeg, at det lå meget langt ude i fremtiden, men årene går jo. Og så kommer det altså også til mig. Jamen det bliver jo sikkert fint, siger prinsesse Benedikte blandt andet og fortsætter
– Jeg vil nyde det og være taknemmelig over, at jeg har nogle rigtig gode år, lyder det fra prinsessen, som vi talte med, da hun besøgte værestedet Hellebro i Valby.