Vi sender live fra historisk begivenhed: Dronning Margrethe og Danmarks kommende kongepar ankommer til nytårstaffel
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Livesendingen er slut, du kan se eller gense hele ankomsten i videoen øverst i artiklen.
Der er lagt op til en historisk interessant begivenhed i Christian VII’s Palæ på Amalienborg klokken 20.00 i aften.
Vi sender live fra klokken 19.00, når gæster og den kongelige familie ankommer til 1. januars Nytårskur og -taffel.
Dronningen og kronprinsparret ankommer til palæet
Dronningen afholder nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og Hoffet.
Og når vi skal se den kongelige families ankomst til Christian VII's Palæ på Amalienborg ved ca. 19.30-tiden, er det første gang, at vi ser dronning Margrethe, kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt prinsesse Benedikte efter dronning Margrethes historiske og sidste nytårstale.
I talen fortalte dronningen, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik fra den 14. januar.